Det frugtbare møde mellem Alfred Vogel og Sioux-indianeren Black Elk

Echinaforce®’s historie begynder i den nordamerikanske stat South Dakota. De overvældende positive erfaringer som Alfred Vogel havde med naturlægemidler gjorde ham nysgerrig efter at vide mere om erfaringerne fra andre lande og deres urbefolkning. Han var specielt interesseret i naturfolk og derfor foretog han regelmæssigt – for det meste i flere måneder – forskningsrejser til alle verdens kontinenter. I begyndelsen af 50’erne rejste han til Nordamerika og bragte en helt speciel gave med tilbage til Europa: frø fra den røde solhat (Echinacea purpurea).

Fra South Dakota til Roggwil
Det var Alfred Vogels første store udlandsrejse, en rejse som han havde forberedt sig meget på og havde sparet op til længe. Han kendte til indianernes lange tradition med naturlægemidler og han mødte den dengang 50-årige indianer Ben Black Elk. Indianerne i reservatet var meget tilbageholdende og afvisende overfor besøg udefra. Men det varede ikke længe, før Black Elk og Alfred Vogel fandt noget, de havde til fælles: respekten for naturen og ”at sætte pris på planterne” (Alfred Vogel citat). Da isen var brudt, viste Black Elk Alfred Vogel en usædvanlig plante, som indianerne med stor succes brugte mod infektioner og betændelse, ja, endda mod slangebid: Echinacea. Black Elk understregede sin store sympati for Alfred Vogel, ved at give ham en helt speciel afskedsgave: frø fra Echinacea purpurea-planten. Da Alfred Vogel kom tilbage, blev frøene basis for friskplante-naturlægemidlet Echinaforce®, som i 2005 fejrede sit 50-års jubilæum.

2002: På sporet af Alfred Vogel i South Dakota
Mødet mellem de to naturvenner Black Elk og Alfred Vogel fascinerede også Gerda Sørensen, mangeårig medarbejder hos Bioforce/A. Vogel Danmark i en sådan grad, at hun i anledning af 100 årsdagen for Alfred Vogel’s fødsel i 2002, tog til South Dakota, for at rejse i den schweiziske naturlægepioneers fodspor. I bagagen medbragte hun et billede, som viste de to mænd og vidste så i øvrigt ikke, hvor hun skulle finde efterkommerne af den stolte indianer.

Efter grundig efterforskning begyndte Gerda og hendes fotograf at søge i Pine Ridge Reservatet i South Dakota. Efter at være blevet mødt med nogen tilbageholdenhed, opstod de første kontakter og Sioux Lakota indianeren Tim White Face viste hende rundt på reservatet og i indianernes hverdagsliv.

Tim White Face fortalte Gerda, at Vogels ven på billedet måtte være Black Elk og henviste hende til Richard Sherman (Indiansk navn: Richard Strong Heart) en plantekender og forkæmper for de indianske traditioner. Richard Strong Heart bekræftede, at manden på fotoet var Black Elk, der dog i mellemtiden var død. Han var glad for at høre, at Gerda ville gøre plantens historie og viden tilgængelig for andre mennesker. Ved samtaler blev det hurtigt klart, at Richard havde lignende forståelse for naturen og planterne som Alfred Vogel. Richard mærkede sikkert også Gerdas interesse og introducerede hende for Charlotte Black Elk, Black Elks barnebarn.

Gerda blev advaret om, at Charlotte Black Elk var en dame med stærke meninger og som kæmpede inderligt for, at Black Hill-området skulle gives tilbage til Lakota-indianerne. Charlotte Black Elk, der rykkede hver plante op, der ikke hørte til de oprindelige reservat planter, havde arbejdet i adskillige år som advokat hos FN. Hun boede nu midt i reservatet og ligesom Alfred Vogel havde hun lært om naturmedicin af sine forfædre. Gerda Sørensen nød samtalen med hende om naturlægemidler og om hendes bedstefar Black Elk. I dag er Charlotte en af de få kvinder, der også arbejder medicinsk og socialt for sine indianske medborgere i reservatet og dermed holder den traditionelle indianske naturmedicin i hævd.