A.Vogel Blog
Aesculus hippocastanum

Historie

Analyser af brunkulsrester viser, at før sidste istid var hestekastanje vildtvoksende i Mellemeuropa. Derefter flyttede den til syden og spredte sig gennem Nordgrækenland, Balkan-bjergene, Lilleasien og Kaukasus til Himalaya. Den vendte ikke tilbage til Mellemeuropa før lægen og botanisten Karl Clusius (1525-1609) fik en hestekastanje som en afskedsgave fra den tyrkiske sultan. I 1576 plantede han dem i sin gårdhave i Wien. Matthiolus (1565) lavede den første tegning og beskrivelse; han havde fået en gren af frugten fra Konstantinopel. Træet fik dog først fodfæste i Mellemeuropa meget senere. På grund af dens elegance, smukke blade og pragtfulde blomster kan vi ikke forestille os vore haver og parker uden den idag.

Aesculus-familienavnets oprindelse er uklar. Ifølge Linnaeus, var det navnet for en art eg. Artsnavnet hippocastanum betyder bogstavelig talt hestekastanje; det henviser til brugen af frøene til at behandle heste, og at den ikke egner sig til menneskeføde. Men hestekastanjer er gode som vinterfoder til rådyr og vildsvin.

Hestekastanjen blev brugt medicinsk til behandling af mange forskellige symptomer. Man troede også, at hvis man havde hestekastanjer i lommen var man beskyttet mod podagra, gigt og rygsmerter.

Botaniske karateristika

Hestekastanjen er et 30-40 meter højt stateligt træ. Det kan blive op til 250 år gammelt og dør normalt som følge af skader fra vinden. Barken er gråbrun eller gråsort, først glat, senere skælagtig. De klæbrige, kegleformede, tykke knopper er karakteristiske for planten. De færdige blade er 5-7-grende, langagtige omvendt æggeformede, dobbelt savtakkede, over 20 cm. lange. Blomsterne sidder i en tæt, opret top med hvide, i randen fint krusede og hårede kronblade med gule og røde pletter. Frugten er en mørkebrun nød,som er omgivet af en gulliggrøn, blødpigget kapsel. Hestekastanjen blomstrer fra maj til juni. Den spiselige spanske kastanje (Castanea vesca/sativa) hører til fagaceae-familien (bøg).

Voksesteder

Hestekastanjen er ved dyrkning blevet meget udbredt og findes også vildt. Den kan findes op til 1200 meter over havoverfladen i alle tempererede klimazoner og foretrækker skyggefulde, fugtige steder.

Tilberedning

A. Vogel/Bioforce fremstiller en tinktur og en koncentreret tablet af de friske frugter (kastanjer), som er samlet i naturen. Udtræk af de friske skud (gemmae) og blomsterne bruges også til medicin. Bladene eller barken bliver normalt brugt til at fremstille te.

Hestekastanjemel kan anvendes som vaskepulver, og efter fjernelse af farveagenterne og saponinerne, som bagemel og til en lang række industrielle formål. Aescin anvendes i kosmetikindustrien til gel, emulsioner og som en solcreme, da den absorberer solens ultraviolette stråler.

 
 

Printprint-icon

0 Produkt(er) i din indkøbskurv