A.Vogel Blog
Cynara scolymus

Historie

Det latinske navn Cynara stammer fra det græske ord ”kunára” eller ”kynaros”, en type artiskok, opkaldt efter den græske ø Kinara. Artsnavnet ”scolymus” stammer fra det græske ”skólymus”, der af etymologer tolkes som det græske ”skólop” (= spids pæl) på grund af plantens spidse torne. Artiskokken menes at stamme fra Etiopien, og planten var anerkendt som medicin af de gamle egyptere og romere, men gik senere over i glemslen. Artiskokkens oprindelige forfader menes at være Cynara cardunculus L. Dyrkning af artiskokken er dokumenteret så langt tilbage som det 15. århundrede og navnet artiskok, som første gang dukker op i 1556 med denne stavemåde, kommer fra det arabiske ord ”al-harsúf”, fra det spanske ”alcarchofa”, det franske ”artichaut” og det norditalienske ”artiocco”.

Botaniske karakteristika

Artiskokken er en robust, flerårig plante, der bliver op til 2 meter høj. Den har store, enkle eller finneagtige blade, der er dunede på undersiden, buede og med spidse torne. Idag har de fleste dyrkede arter ingen torne. Det imponerende blomsterhoved er mellem 8-15 cm. i diameter og det kødfulde ”hjerte” er fuld af blå-violette rørformede blomster og er omringet af en skal, der er formet som tagsten.

Artiskokken blomster fra juli til august.

Voksesteder

I dag dyrkes artiskokken i middelhavsområdet, Sydamerika og Californien. Den trives også i nordlige områder på solrige steder og i læ fra vinden og på sandstrande.

Tilberedning

A. Vogel/Bioforce anvender friske artiskokblade, som er dyrkede på vore egne økologiske marker. De ituskårne blade udtrækkes med alkohol og vand.

Friske eller tørrede blade bruges normalt som te. Dog falder virkningen af de aktive indholdsstoffer betydeligt, når bladene tørres. Den friske urt presses til saft og tilberedes med vin til en aperitif.

De kødfulde blade og ”hjertet” er fremragende som en delikatesse.

 
 

Printprint-icon

0 Produkt(er) i din indkøbskurv