Frisk benene op!
Tunge, trætte ben er en plage for mange danskere, og ofte udspringer det af livsstilen. Stillesiddende arbejde og for lidt motion kombineret med røg og vin giver bagslag i form af dårlig blodcirkulation. Men også andre faktorer kan påvirke kredsløbet, så som graviditet, alder og genetiske forhold.
Træning og naturmiddel styrker
Kredsløbsproblemer kan ofte holdes nede ved at dyrke motion og bruge ordentligt fodtøj.
- Regelmæssigt fod- og bengymnastik samt træning i vand er vældig godt til at holde benene friske. Det er også vigtigt at tænke på sin kost og at holde en fornuftig vægt, siger Dr. Med. Nikolaus Linde fra Privathospitalet Berit i Niederteufen, Schweiz.
Han har desuden brugt naturmidlet Aesculaforce, som er baseret på hestekastanje. Hestekastanje indeholder aescin, der dæmper hævelser og kramper i benene.
- Vi har afprøvet Aesculaforce-tinktur og –piller, og vi har haft gode resultater med det, siger Nikolaus Linde.
Kredsløbet består af
- Arterier, der bringer blodet fra hjertet
- Vener, der bringer blodet tilbage til hjertet
- Kapillærer, der sørger for mikrocirkulation ude i vævene
- Kredsløbets opgave er at transportere ilt og næringsstoffer ud i kroppen og tage affaldsstofferne med tilbage. Benets vener er forsynet med klapper, som lukker, så blodet ikke falder tilbage i benene, men løber op til hjertet
- Åreknuder opstår, når veneklapperne i benet ikke lukker tæt
- Når venekredsløbet ikke fungerer, kommer der symptomer i form af tunge, trætte, spændte og hævede ben. Til sidst udvikles bensår, og ofte er der også natlige kramper i benene
6 tips til forebyggelse
- Bevægelse og motion
- Hold pauser i løbet af dagen, hvor du smider skoene og gør fodgymnastik – vipper med fødderne, laver cirkler, ryster og strækker fødderne, går på tæer osv.
- Køb en lille orange massagebold, som dine fødder kan lege med
- Et fodbad gør underværker
- Fødder og ben kan lide fornuftigt fodtøj
- Sving benene op på bordet, det får blodet til at løbe tilbage til hjertet, og det afhjælper tyngdefornemmelse i benene
Kilde: Femina nr. 1/2007
Læs mere om Aesculaforce:
> Aesculaforce Forte
> Aesculaforce gel
> Brochure
> Flyer