A. Vogels 8 principper

Grundlæggeren Alfred Vogels arbejde er gennemsyret af
hans livssyn og hans filosofi om, at naturen kan hjælpe
med at helbrede.

  • 1. Naturen og livskvalitet

    For at finde den sande livskvalitet bør du så vidt muligt leve i harmoni med mennesker og dyr, og være opmærksom på naturens egenskaber. At gøre folk i stand til at se kampen for naturen som værende deres eget mål i livet er en givende opgave.

  • 2. Pleje af helbredet

    Forudseenhed er kilden til godt helbred og glæde. Beslutningen om at leve efter devisen ”sund kost og at lytte til kroppens signaler” bør tages af fri vilje og bevidst.

    Helbred og ligeså sygdom påvirker ikke specifikke organer, men er tæt forbundet med vores tilgang til livet, vore omstændigheder og vores livsstil.

  • 3. Det er op til dig

    At have viden om, hvordan helbred og ernæring hænger sammen, gør det nemmere at indse det vitale faktum at ansvaret for eget velbefindende ligger i vore egne hænder. Lægen eller terapeuten er som en guide på en vandretur i bjergene – han kan lede og vise vejen, men han bærer ikke patienterne/klienterne. De skal selv gå turen.

    Vi må lære at tage ansvar for eget helbred. Hvis du lever primært vegetarisk og med en kost rig på uforarbejdede varer sammen med en stor mængde rå grøntsager, så har du allerede taget et stort skridt på vejen imod et godt helbred på lang sigt og en god balance i livet.

     

  • 4. Balance som princip

    Følg naturens eget eksempel, og forsøg at finde din balance imellem spænding og afslapning, hvile og aktivitet både fysisk og intellektuelt. Sygdomme og lidelser forårsages af, at der i visse dele af dit liv eller i din livsstil findes ubalance og mangel på harmoni.

  • 5. Respekt og sympati

    At leve i i harmoni med naturens principper er meget mere end en teknik. Det kræver en indre indstiling til skaberværket, som kommer af en dyb forståelse af samt respekt og sympati for det skabte.

    Hvis vi ønsker at bekæmpe vold og overgreb, det være sig imod mennesker eller naturen, må vi lære at respektere livet som noget helligt.

    At tillade dyr, som er en del af skaberværket, at lide under menneskeskabte eksperimenter og forsøg er modbydeligt og uforligneligt med respekt for naturen.

  • 6. Trangen til at hele er en naturlov

    "Det er aldrig for sent at støtte naturen i dens trang til at helbrede, fordi naturens lov handler om at bevare livet"

    Efter flere års sygdom er det lykkedes mange at genvinde deres gode helbred ved hjælp af en livsstilsændring og med hjælp fra naturmedicin. Naturligt og holistisk medicin bekæmper ikke sygdommen, men søger at eliminere årsagen.

  • 7. Det holistiske synspunkt

    Hver plante er komplet i sig selv. Den nyder godt af en formel baseret på intelligens, fremsyn og klog planlægning. Den dyrebare værdi af hver plante er i fare, hvis dens sarte struktur pilles fra hinanden. Hver en substans i en plante har mening og værdi. De komplementerer hinanden og virker som en helhed.

    Det er vigtigt at dyrke frø i sund jord uden at bruge pesticider og at behandle planterne, som skal bruges til medicin, varsomt uden at bruge substanser, som er giftige eller skadelige for miljøet. Når det overhovedet er muligt, bruges friske planter.

  • 8. Kærlighedens kraft

    I alle vores bestræbelser bør kærligheden være den bærende kraft, da det er den stærkeste kraft i universet.

Vedligehold din sundhed med naturlige produkter

Vi tror på, at vi i naturen finder alt, som vi behøver for at vedligeholde et godt helbred. Og det er vores mål at støtte dig i at vedligeholde din sundhed.

Læs mere her

Årets gang i A. Vogels have

For A. Vogel var det afgørende at have hjertet med, når han dyrkede sin have. Hver årstid i A. Vogels have er unik og vigtig på hver deres måde!

Læs om årets gang i A. Vogels have

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag spændende viden om helsekost og sundhed. Du får også årstidsspecifik vejledning og relevante rabatter som en af de første.  

Tilmeld dig her