background

Immunforsvarets funktion: Hvordan og hvorfor

Immunforsvaret er livsnødvendigt og beskytter dagligt kroppen mod udefrakommende fare.

Forfatter: Claudia Rawer

 

Vi er hver dag, år ind og år ud, udsat for stoffer som udgør en potentiel fare for kroppen:
Bakterier, svampe, parasitter, virus og andre patogener. Heldigvis råder vi over et komplekst netværk af "Bodyguards" til at beskytte os og vores kropsceller mod disse: Vort immunforsvar. Immunforsvaret består af forskellige organer, cellestrukturer, celletyper og enkelte molekyler. Immunforsvaret er livsnødvendigt.

Indhold

• Overblik
• Hvilke funktioner har immunforsvaret?
• Hvordan arbejder immunforsvaret
• Det medfødte/u-specifikke immunforsvar
• Det erhvervede/specifikke immunforsvar
• Mere

 

Overblik
• Immunforsvarets opgave er, at beskytte kroppen mod alle former for sygdom
• Immunforsvaret består af 2 strukturer; det medfødte/u-specifikke og det erhvervede/specifikke immunforsvar
• Immunforsvaret er baseret på cellulære og humorale forsvarsmekanismer. Det cellulære forsvar består f.eks. af makrofager, også kaldet æde-celler. Det humorale forsvar består af legemsvæsker som f.eks. blod og lymfe og deres indholdsstoffer eksempelvis cytokiner.
• Det cellulære og det humorale forsvar er opdelt i specifikke og u-specifikke strukturer. De arbejder sammen, er afhængige af hinanden og opbygger hinanden.
• Man kan understøtte immunforsvarets arbejde ved at pleje og stimulere det.

 

Hvilke funktioner har immunforsvaret?

Uden kroppens immunforsvar var man ikke i stand til at bekæmpe udefrakommende skadelige organismer eller patogener (f.eks. virus, bakterier, svamp) og dermed undgå infektion eller sygdom, eller i det mindste begrænse alvorligheden af samme.

Immunforsvaret kan genkende faresignaler udsendt fra vore egne celler; f.eks. ved celleskader forårsaget af cancer, solskoldethed eller lignende. Immunforsvaret registrerer og besvarer også signaler som virus og bakterier afgiver når de invaderer kroppen.

 

Immunforsvarets hovedopgaver

• Bekæmpelse og uskadeliggørelse af patogener som bakterier, svampe og virus
• Genkende og neutralisere skadelige stoffer i vores miljø
• Opfange og reparere skadelige forandringer i kroppen f.eks. den ukontrollerede celledeling ved cancersygdomme.

 

Hvordan arbejder immunforsvaret?
Immunforsvaret aktiveres af kropsfremmede proteiner, såkaldte antigener, ordet anti-gen betegner altså et protein som udløser en reaktion fra kroppens immunforsvar: Der dannes anti-stoffer. Sådanne proteiner befinder sig bl.a. på overfladen af bakterier, svampe og virus.
Anti-generne binder sig til specielle receptorer på immunforsvarets celler hvilket udløser en lang kædereaktion af processer.

 

Sådan arbejder immunforsvaret
• Immunforsvaret råder over mange forskellige celletyper som cirkulerer i kroppen eller befinder sig stationært i vævet. De vigtigste er leukocytter som bevæger sig frit omkring i kroppen og varetager en stor del af immunforsvarets arbejde. Leukocytter opdeles i 3 undergrupper: Granulocytter, Lymfocytter og Monocytter
• Lymfocytter er afgørende for immunresponsen. De udgør grundlaget for det erhvervede immunforsvar og den immunologiske hukommelse. Cirka en milliard af disse celler cirkulerer i hvert menneskes immunforsvar i en stadig jagt på potentielt skadelige stoffer. Der findes 2 typer af lymfocytter: B-Lymfocytter som producerer antistoffer, der angriber forstyrrende og skadelige stoffer. T-Lymfocytter ødelægger inficerede eller de-generede celler.
• I milten bliver T-lymfocytter, som er vandret hertil fra rygmarven, præget og udvalgt (se det lymfatiske system). Dermed kan de genkende kroppens eget væv fra fremmed væv, de kan identificere bakterier, virus, parasitter og cancerceller. Kroppens egne celler skånes.
• Hver celletype i immunforsvaret har bestemte opgaver og kan kommunikere med andre celletyper.
• Infektionsgivende mikrober genkendes som skadelige på deres molekyleopbygning
• Forskellige molekyleopbygninger tillader immunforsvaret at skelne mellem sunde og syge celler, eksempelvis inficerede, eller på anden måde beskadigede, celler.
• T-Lymfocytter er opdelt i Dræberceller som dræber patogener og Hjælperceller som er medbestemmende i den immunrespons kroppen skal give på et bestemt angreb.

 

Det medfødte/u-specifikke immunforsvar

 

Hvad foretager det medfødte/u-specifikke immunforsvar sig?

En del af immunforsvaret har man allerede ved fødslen. Det er genetisk fastlagt og kan ikke tilpasse sig på samme måde som det erhvervede immunforsvar. Men det bør ikke undervurderes. Det reagerer hurtigt og effektivt på fremmede stoffer. Celler som cirkulerer i kroppen identificerer på få minutter typen af det indtrængende patogen og alarmerer specialiserede immunceller. Disse celler afkoder dernæst den indtrængende mikroorganismes opbygning og ødelægger den. De fleste angreb bliver således opdaget indenfor kort tid og neutraliserede indenfor få timer.


Det medfødte/u-specifikke immunforsvar består af:
• Barrierer som besværliggør indtrængen af skadelige stoffer og organismer
• Forsvarsceller i vore organer
• Forsvarsceller og proteiner som cirkulerer i blodplasma, har forsvarsopgaver eller fungerer som signalstoffer.


Hvordan fungerer det uspecifikke forsvar?

• Leukocytterne er en meget vigtig bestanddel af både det u-specifikke og specifikke immunforsvar. I det medfødte immunforsvar spiller makrofagerne en stor rolle ved at "æde" og opløse mikroorganismer. En anden leukocyt-type er mast-celler som indeholder signalstoffer som histamin og heparin. Eosinophile Granulocytter står for bekæmpelse af parasitter og orm, Basophile Granulocytter indeholder foruden histamin og heparin også serotonin.
• NK-cellerne (NK = Natural Killer) i det medfødte immunforsvar udfylder en vigtig rolle. De modnes i knoglemarven, cirkulerer i blodet eller samles i milten. NK-celler er en undergruppe af lymfocytter og ødelægger først og fremmest cancerceller og virusinficerede celler
• Det uspecifikke immunforsvar råder over flere celletyper som f.eks. er i stand til at fange og uskadeliggøre bakterier og ødelægge cancerceller.
• Huden er den første mekaniske barriere i det medfødte immunforsvar. Dens talg- og svedkirtler og dens mikrobiom (hudens flora af uskadelige mikroorganismer, for det meste bakterier) forhindrer indtrængen af og bremser væksten af, kropsfremmede og potentielt skadelige mikroorganismer.
• Det medfødte immunforsvars kemiske bestanddele er bl.a. Interferon (signalstoffer der er involverede i forsvaret mod virus) og Interleukiner (immunforsvarets budbringere). Enzymer som eksempelvis Lysozym dræber mikroorganismer.
• Slimhinderne producerer et sekret som fastholder indtrængende stoffer og muliggør deres bekæmpelse.
• Fimrehår i luftvejene og tårevæske sørger for, at disse stoffer bliver transporterede ud af kroppen igen. Også hosterefleksen arbejder med i kroppens immunforsvar.
• Mave og tarm udgør et stærkt forsvar: Den saltsyre og de enzymer som produceres i mavesækken, nedbryder proteiner og tilintetgør størstedelen af de fremmede mikro-organismer der måtte komme ind. Tarmens mikrobiom (tarmflora) modarbejder infektioner og i tarmslimhinden findes omkring 80% af de antistofproducerende celler.
• Ligesom tarmen udskiller urinvejene til stadighed skadelige stoffer og patogener.

 

Det medfødte immunforsvar er ganske effektivt og afværger hovedparten af infektioner og sygdomme.

 

Det erhvervede/specifikke immunforsvar

 

Hvilke opgaver har det erhvervede/specifikke immunforsvar?

Det erhvervede immunsystem er lærenemt, meget komplekst og ansvarligt for bekæmpelse af specifikke trusler.

Når et skadeligt stof indtrænger, skal kroppen først opdage faren og dernæst analysere den. Derefter produceres antistoffer som er specielt designede til den aktuelle situation. Når det indtrængende stof er neutraliseret, "husker" immunforsvaret stoffet og næste gang samme stof angriber kroppen, er immunresponsen hurtigere og mere effektiv.

 

Hvordan fungerer det erhvervede immunforsvar?

Det specifikke immunforsvar benytter sig af et samspil mellem 2 grupper af lymfocytter (hvide blodlegemer): T- og B-Lymfocytter. Disse celler bærer på deres membran tilpassede receptorer som, hver især, er i stand til at genkende ganske bestemte antigener. Når disse receptorer hæfter sig til patogener aktiveres immunforsvaret.

 

• B-Lymfocytter dannes i knoglemarven. Ved celledeling masseproducerer B-Plasmaceller antistoffer mod virus og bakterier. B-hukommelsescellerne har lang levetid og er ansvarlige for produktion og opformering af plasmaceller ved en ny infektion.

• Ligesom B-lymfocytter dannes T-Lymfocytter i knoglemarven og vandrer derefter over i thymus hvor de modnes. T-Lymfocytter har mange forskellige funktioner og komplekse samspil med B-Lymfocytterne.
• T-Lymfocytter bevæger sig rundt i kroppen og tjekker overfladen på kroppens celler for forandringer. Hvis en celle med forandringer lokaliseres så aktiveres T-lymfocytten og denne aktiverer så også B-Lymfocytterne.
• T-Dræberceller ødelægger inficerede eller syge celler. T-Hjælperceller understøtter immunresponsen. T-Dæmperceller færdiggør immunresponsen.
• T-Dæmperceller lægger i bestemte situationer en dæmper på immunresponsen således, at den ikke bliver for kraftig og udløser en auto-immun sygdom eller allergier.

 

Hvad er det lymfatiske system?

Det lymfatiske system er en vigtig medspiller for immunforsvaret: det er et netværk af væv og organer som transporterer affalds- og giftstoffer og andre uønskede stoffer ud af kroppen. Det lymfatiske system består af lymfebaner og lymfatiske organer såsom lymfeknuder, milt, forskelligt væv i mave-tarmkanalen, mandler og thymus kirtlen. (også kaldet brislen).
Sådan virker lymfesystemet
• Lymfebanernes hovedopgave er at transportere lymfe, en klar væske som indeholder hvide blodlegemer.
• Lymfeknuderne, små bønneformere strukturer, befinder sig forskellige steder i kroppen, f.eks. i armhulen, i bækkenet, i maven og i lysken. Hvis man har en infektion kan lymfeknuderne hæve op og blive ømme.
• Milten indeholder hvide blodlegemer og bortskaffer gamle og beskadigede blodceller.
• Forstadier til de vigtige T-Lymfocytter vandrer fra knoglemarven via blodbanen til thymus. I thymus gøres cellerne klar til deres forskellige opgaver og modnes til fuldt funktionsdygtige T-Lymfocytter. Thymus ligger under brystbenet og består af 2 små lapper. Hos en nyfødt er hver af disse lapper ca. 6 cm lange og 2 cm brede. I barndommen vokser kirtlerne yderligere og beholder så denne størrelse ind til puberteten. Senere erstattes thymus' væv mere og mere af funktionsløst fedtvæv. Når thymus-kirtlen tilbagedannes overtager lymfeknuderne og milten kirtlens opgaver.

 

Kilder:
NIH: Overview of the Immune System
https://www.lecturio.de/magazin/immunsystem-des-menschen
https://www.livescience.com/26579-immune-system.html
Harvard Medical School: How to Boost Your Immune System

 

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ's)
Er immunforsvaret altid lige stærkt?
Hvordan kan jeg støtte mit immunforsvar?
Kan man leve uden immunforsvar?
Hvad sker der når man bliver syg?
Kan immunforsvaret reagere forkert?

Er immunforsvaret altid lige stærkt?

 

Immunforsvaret er ikke altid lige stærkt, det svinger i forhold til en række faktorer:
• Tiden på dagen spiller en rolle, antallet af immunceller er højst om aftenen
• Stress og psykisk ubalance påvirker immunforsvaret
• Med alderen aftager antallet af forskellige immunceller og samtidig falder deres evne til at genkende skadelige stoffer og beskadigede celler.
• Livsstilen spiller ligeledes en rolle

 

Hvordan kan jeg støtte mit immunforsvar?
De bedste råd til at støtte immunforsvaret er ganske enkle. Dog kan nogle af rådene være svære at efterleve i vores moderne verden, dette gælder f.eks. at undgå stress. Men, immunforsvaret hjælpes godt på vej, hvis man følger disse råd:
• En balanceret og alsidig kost rig på frugt og grønt
• Drik nok (vand)
• Tilstrækkelig motion, en halv times rask gang hver dag bidrager godt, aktiv sport er endnu bedre
• Hold vægten på et sundt niveau
• Moderat solbadning medvirker til produktion af D-vitamin
• Undgå overanstrengelse og reducer stress
• Få tilstrækkelig søvn
• Undgå rygning og drik kun alkohol med moderation
Immunforsvaret kan hjælpes yderligere hvis man holder smitterisikoen nede: Hyppig og grundig håndvask, god hygiejne i madlavningen og vedligehold af vaccinationer er gode råd til det formål.

 

Kan man leve uden immunforsvar?

Børn kan fødes med en meget sjælden, arvelig og svær immundefekt SCID (Severe Combined Immunodeficiency Disorder). Disse børn kan behandles med en knoglemarvs-transplantation fra en nært beslægtet. Hvis børnenes immunforsvar ikke bliver fuldt funktionsdygtigt, er de helt uden beskyttelse mod virus og bakterier og dør i de fleste tilfælde meget tidligt.
I 1970-erne fik en sag om en amerikansk dreng stor opmærksomhed. Han havde tilbragt hele sit liv i en sterilt kunststof-rum og døde som 12årig, efter en fejlslagen knoglemarvs-transplantation.

 

Hvad sker der, når man bliver syg?
Når kroppen kommer i kontakt med et patogen deler immunforsvaret information om typen af patoge og hvilken bekæmpelsesmetode der skal anvendes. Dette betyder en hurtig identifikation og afvisning næste gang samme stof angriber.
Antigener findes også på cellerne i kroppen. Imidlertid har immunforsvaret som regel lært disse antigener at kende under udviklingen i livmoderen og de første par uger efter fødslen.
Derfor udløser de ikke en immunrespons.
Det kan dog forekomme, at immunforsvaret tager fejl og tror, at kroppens egne harmløse celler er fremmede og bør tilintetgøres. Dette kaldes en autoimmun reaktion (se afsnittet "Kan immunforsvaret reagere forkert")

 

Kan immunforsvaret reagere forkert?

Selvom kroppens forsvar arbejder utrætteligt på at beskytte os mod sygdom, kan der opstå fejl og forstyrrelser. Dannelsen af det specifikke/erhvervede immunforsvar er høj-komplekst og derfor er der også risiko for fejl i processen. Normalt vil immuncellerne de-aktivere sig selv efter endt arbejde. Når et skadeligt stof er u-skadeliggjort dannes specielle molekylekombinationer som fortæller, at faren er drevet over. Forsvaret aktiveres først igen når de hukommelsesceller der kan huske det skadelige stof, opdager et evt. nyt angreb fra samme stof. Det kan dog ske, at kroppens egne celler ved en fejl også registreres i immunhukommelsen. Når det sker, kan immunforsvaret ikke mere skelne mellem egne og fremmede celler og angriber derfor også kroppens egne celler. En sådan autoimmun reaktion udløser betændelsestilstande og organskader.


Autoimmune sygdomme er f. eks.:
• Rheumatoid Arthritis
• Kroniske tarmbetændelser som Colitis eller Morbus Crohn
• Diabetes
• Hashimoto-Thyreoiditis, kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen
• Lupus erythematodes/systemisk Lupus; kronisk betændelsestilstand i bindevævet
• Multiple Sklerose.


Det drejer sig for det meste om alvorlige sygdomme, som i nogle tilfælde kan være dødelige. Dog kan de allerfleste tilfælde behandles. Selvom symptomerne er meget forskellige, er feber og stor træthed almindelige.
Autoimmune sygdomme kan diagnosticeres via blodprøver. I behandlingen anvender man medicin som delvist undertrykker immunforsvaret, f.eks. kortikosteroider ved rheumatoid arthritis og ved svagheder i immunsystemet, infusion af antistoffer. Man ved dog endnu ikke præcist hvordan autoimmune sygdomme opstår og behandles.

 

Allergier
I en bredere definition af autoimmune reaktioner finder vi allergisk astma, høfeber og udslæt.
Her er årsagen ikke immunforsvarets manglende evne til at skelne mellem egne og fremmede celler, men derimod en overreaktion når man udsættes for bestemte stoffer.
Immunforsvaret anser normalt harmløse ting som pollen, nødder, skimmelsvamp, støv eller skæl fra husdyr for farlige og reagerer for voldsomt.

 

Vedligehold din sundhed med naturlige produkter

Vi tror på, at vi i naturen finder alt, som vi behøver for at vedligeholde et godt helbred. Og det er vores mål at støtte dig i at vedligeholde din sundhed.

Læs mere her

Årets gang i A. Vogels have

For A. Vogel var det afgørende at have hjertet med, når han dyrkede sin have. Hver årstid i A. Vogels have er unik og vigtig på hver deres måde!

Læs om årets gang i A. Vogels have

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag spændende viden om helsekost og sundhed. Du får også årstidsspecifik vejledning og relevante rabatter som en af de første.  

Tilmeld dig her