background

Huden og dens funktioner

Side 1/2



Huden er normalt kun noget, vi tænker på, når der er noget galt. Når vi har en bums, et sår, et udslet eller andet af hovedsageligt kosmetisk karakter.

Nedenstående vil derfor formentlig overraske de fleste, og vil forhåbentlig ændre holdningen til de cremer og lignende, som vi klistrer os ind i, når vi skal dufte godt eller gøre os attraktive på anden vis, som f.eks. når vi anvender ”spartelmasse” for at skjule rynkerne; -tidens ubønhørlige præg, når vi ikke vil være vores alder bekendt.

Huden – det største organ

Men huden skal vi værne om. Den er vort største organ med en overflade på 1,5 - 2 m2 og en tykkelse på 0,5 til 10 cm eller mere, alt efter hvor tykke, vi er. Når vi er meget tykke, er det underhudens fedtlag, der øger sin tykkelse.
Ligesom en celle dør, hvis den mister sin cellemembran, så dør et menneske, hvis det mister huden. Det er jo heldigvis sjældent, men ved 3.grads forbrænding sker det, og hvis man lægger procenten af forbrændt hud sammen med sin alder, så har man den omtrentlige risiko for at dø af sin forbrænding. Er man således 40 år gammel og får en 3.grads forbrænding på 25% af kroppen, så har man kun en overlevelseschance på 35%.
Så huden er uhyre vigtig og kræver mere opmærksomhed, end vi sædvanligvis giver den.

Hudens 13 funktioner

1.    Huden er vandtæt såvel indefra som udefra. Den er vandtæt, så vi ikke går i opløsning, når det regner, eller vi tager en svømmetur, men huden beskytter også mod væsketab indefra.

2.  
  Huden er isolerende og beskytter mod varme som kulde. Hvis det er koldt, så kan huden rejse alle de små hår, -vi får ”gåsehud”, så der kommer et isolerende lag af stillestående luft mellem disse. Hvis det er varmt, kan huden gøre sig våd (svede), og ved fordampning afgives varme, og vi bliver kølet ned.

3. 
   Huden er temperaturregulerende og kan køle kroppen ved at øge sin fordampning og temperatur, ligesom den kan opvarme kroppen ved at lukke ned for blodgennemstrømningen, så kroppen ikke kan komme af med sin varme fra stofskifteprocesserne. Dette sker typisk, når vi får feberstigning, hvor huden bliver kold og vi får kulderystelser. Omvendt sveder vi, når temperaturen skal ned (fordampning afgiver varme).

4.  
  Huden er støddæmpende. Der er betydeligt færre lårbensbrud hos ældre med lidt fedt på hofterne, så man har i de senere år ligefrem kunnet købe en ekstra stødpude til at klistre på siden af lårene, hvis man var for tynd.

5.    Huden beskytter mod ultraviolette stråler fra solen ved at blive mørkere efter behov. I overhuden findes de såkaldte melanocytter, som producerer et farvestof, der hedder melanin. Jo mere sol, man udsættes for, des mere melanin dannes. Man bliver brun, og kroppen beskyttes derved mod solens ultraviolette stråling. Mørkhudede mennesker har flere melanocytter end lyshudede.

6.
    D-vitamin dannes når huden får sollys. Det er sollyset på huden, der får kroppen til at producere D-vitamin, så hvis man er mørkhudet, har man meget stor risiko for at mangle D-vitamin, når man bor så nordligt, som vi, hvor solen kun giver D-vitamin et par timer midt på dagen i maj, juni og juli.  Det er altså i disse tre måneder, vi skal have sol på huden. Og det skal være midt på dagen – og naturligvis uden solcreme, ellers nytter det jo ikke noget. Men lad nu være med at blive forbrændt. Bare ½ time er fint, og så i skygge. Selv under en parasol på en græsplæne danner man ved solens genskin 25% af det D-vitamin, man ville danne i direkte sol.
Og så skal man passe på med den kolesterolsænkende medicin. Husk, at D-vitamin dannes ud fra kolesterol, så det er vigtigt at have tilstrækkeligt af det.

7.    Huden beskytter mod forurening af kroppen med støv, visse kemikalier og partikler.

8.
    Huden beskytter kroppen mod indtrængende mikroorganismer som bakterier, virus, parasitter og svamp. Huden spiller også en aktiv rolle i immunsystemet, og kan reagere på mikroorganismer, som forsøger at trænge ind i kroppen.

9.
    Huden er et af vore vigtigste sanseorganer, og følesansen er måske den eneste af vore sanser, der overgår sanserne i dyreverdenen. Specielt er menneskets følesans på fingerspidserne helt unikke i forhold til dyreverdenen. Vi kan, som de fleste dyr, føle varme, kulde, tryk og smerte, men kan desuden føle selv de svageste vibrationer, konturerne på en mønt, berøring, stofkvaliteter og energier på flere niveauer. Der er rapporter om blinde, der kan føle farver med fingerspidserne, og vi fornemmer alle, hvad der sker med os, når vi tager hinanden i hånden.

10.    Huden er et ”secernerende” organ. Det betyder, at huden er i stand til at udskille vand, talg, salte og affaldsstoffer.

11. 
   Huden lagrer væske, specielt i underhuden.

12.    Lidt ufrivilligt er huden også et signalorgan, som f.eks. når vi rødmer, hvor vi viser omgivelserne, at vi er forlegne i en situation.

13.    Huden er et absorberende organ. Målt pr. overfladeenhed, optager huden stort set lige så godt som tarmen. Tænk blot på et lille plaster med 1 cm2 Nikotin, Morfin eller Østrogen. Disse medikamenter optages aldeles glimrende igennem huden, og har en ganske potent virkning, selv om de kun dækker et ganske lille areal med medicin. Prøv så lige at overveje, hvor mange kemikalier, der optages fra en bodylotion, som smøres ud over store områder af huden. Blot man smører halvdelen af kroppen ind i en bodylotion, så dækker den et areal, der er 10.000 gange så stort som det lille plaster dækker med medicin. Teoretisk set, vil der kunne optages tilsvarende mere kemi fra det, man smører på huden. Så det er vigtigt at tænke over det, man smører sig ind i. Tænk nøje over, at de kemikalier, der er i din creme eller lotion, optages i kroppen, som om du spiste den. Vi er så vant til at sige: ”Du bliver, hvad du spiser.” Men vi kan med samme ret sige: ”Du bliver, hvad du smører dig ind i.”

Fortsættes på næste side >

Vedligehold din sundhed med naturlige produkter

Vi tror på, at vi i naturen finder alt, som vi behøver for at vedligeholde et godt helbred. Og det er vores mål at støtte dig i at vedligeholde din sundhed.

Læs mere her

Årets gang i A. Vogels have

For A. Vogel var det afgørende at have hjertet med, når han dyrkede sin have. Hver årstid i A. Vogels have er unik og vigtig på hver deres måde!

Læs om årets gang i A. Vogels have

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag spændende viden om helsekost og sundhed. Du får også årstidsspecifik vejledning og relevante rabatter som en af de første.  

Tilmeld dig her