A.Vogel Blog

  

Nyt fra San Diego om ”Orthomolekylær Medicin”

Af Claus Hancke formand for Vitalrådet

I de sidste 25 år har jeg to gange om året været på kursus og efterfølgende kongres om forskellige emner inden for den orthomolekylære* medicin. Det foregår typisk på store kongrescentre i USA, og senest var det i San Diego i det sydligste Californien. En spændende by, hvor solen næsten altid skinner.
Kongressens emne var ”Oxidative Medicine”, og hvad er så lige det?

Nørdet biokemi, vi alle bruger.
Oxidativ medicin er nok noget af det mere nørdede inden for den orthomolekylære medicin, men jeg skal prøve at gøre det forståeligt, -også for dig, der måske ikke er så interesseret i biokemi. Sagen er nemlig, at den oxidative medicin er noget, f.eks. naturlæger, biopater, heilpraktikere,urtefreaks og sågar ”kloge koner” bruger hver eneste dag; -dog uden at vide det.
De oxidative processer i kroppen er forudsætningen for livet, som vi kender det.
Kort fortalt drejer det sig om nogle små forskydninger i elektriske ladninger i de atomer, vores celler er lavet af.


Cellen som et kontorlandskab
Forestil dig et stort kontorlandskab. Et af de åbne kontorlandskaber, som var så moderne for 40 år siden. Du står og kigger ind af et vindue i taget (et mikroskop) og kan se ned på dette kontorlandskab (en celle i kroppen), hvor der er hundredevis af kontorfolk (molekyler) i stadig aktivitet.De arbejder ved deres skriveborde eller går rundt mellem bordene, frem og tilbage mellem hinanden, og frem og tilbage til og fra hinanden med et stykke papir, en mappe kopier o.s.v. Der foregår således en livlig aktivitet med stadig udveksling af informationer mellem disse kontorfolk (molekyler).
Hver dag kommer der en ondsindet terrorist (et frit radikal) ind i kontorlandskabet (cellen).


Han er bevæbnet med et sæt håndjern og en sten.
Hver dag lænker han to kontorfolk sammen med håndjern og kaster stenen gennem en rude. Efterhånden som tiden går med en konstant eksponering for denne ødelæggende virksomhed fra terrorister (frie radikaler), ser vi fra vort tagvindue, at bevægeligheden mellem kontorfolkene bliver mere og mere stiv, og til sidst sidder de fast. Alle sammen er de bundet sammen med håndjern på kryds og tværs, og de hundefryser med baldrede ruder i alle vinduerne. Efter nogle år er hele kontorlandskabet gået til og bygningen forfalder.


Hvad er det, der er sket her?
En celle er blevet bombarderet dagligt med frie radikaler, som skader cellen. De frie radikaler krydsbinder molekylerne i cellen, så de ikke kan bevæge sig frit, og dermed mister de deres funktionsevne. Desuden gennemhuller de frie radikaler cellemembranen, så udefra kommende stoffer frit kan flyde ind i cellen, uden at de normale fine regulatorer kan bestemme mængden. Cellen dør.


Nu har vi jo en del celler i kroppen. –Ja vi består faktisk ikke af ret meget andet, så derfor er det afgørende, at vi behandler vore celler ordentligt.
Den konstante påvirkning af frie radikaler kan vi nemlig selv styre et langt stykke af vejen. Bygningen, der forfalder, er typisk for en storryger, eller en person, der lever af junkfood. Frie radikaler laver nemlig oxidation i kroppen. Og det er den, der knuser ruder og krydsbinder kontorfolkene. Den øger selve aldringsprocessen. Vi har alle bemærket den biologiske aldersforskel på to jævnaldrende, hvor den ene er ryger. Prøv selv at løfte en flig af huden på håndryggen. Jo yngre huden er, des hurtigere og lettere vil den glattes ud, når du slipper den. Jo ældre hud med mange krydsbindinger, des langsommere vil den lægge sig igen.


Så hvis vi gerne vil ældes hurtigst muligt, skal vi bare ryge 20 cigaretter om dagen og leve af cola, chips, margarine, pommes fritter, pizza og burgere.
Når vi fraråder folk at leve sådan, så bruger vi denne viden om oxidative processer. Og når vi anbefaler antioxidanter, som neutraliserer de frie radikaler, ja så bruger vi også denne viden.


Oxidativ medicin
Frie radikaler skaber altså disse skadelige processer i kroppen. Men det er jo især, når vi mishandler kroppen med de skadelige nydelsesmidler, nævnt i det ovenstående.


Kroppen bruger også frie radikaler til nyttige opgaver, som f.eks. at klippe proteiner fra maden i små stykker (aminosyrer), som kroppen så kan bruge til forskellige fornuftige formål som opretholder livet. Vi bruger også frie radikaler til at slå mikroorganismer som bakterier, virus, parasitter og svampe ihjel. Og her er det oxidative processer, som i moderat mængde anvendes til nyttige formål i kroppen.


Oxidativ Medicin er en fortsættelse af denne nyttige anvendelse af oxidative processer, - vel at mærke uden at skade kroppen.


Man kan sige, at strålebehandling af cancer er oxidativ medicin, fordi den primære virkning af strålerne er dannelse af frie radikale og dermed oxidation i cancercellerne. Det rammer så desværre også de normale celler, men i mindre grad, fordi de normale celler har et bedre antioxidant forsvar.
Præcis samme effekt har ”Redox-behandling” af cancer, hvor man ved intravenøs infusion skaber en serumkoncentration af askorbinsyre på over 3,5gram pr. liter. Herved skabes frie radikale og dermed oxidation i cancercellerne, men ikke i de normale celler, som tværtimod forsynes med ilt og vand med den selvsamme påvirkning. Takket være de biologiske forskelle på normale celler og cancerceller er C-vitamin derfor pro-oxidant i cancerceller, men antioxidant i normale celler.


På kongressen var der også foredrag om en lang række andre oxidative behandlingsmetoder, hvoraf der kort skal nævnes sølv i kolloidal eller nano-form, som værende stærkt antimokrobielt.


Desuden var der en fin gennemgang af ozon-behandling. Her er altså tale om over-ilt eller O3, som med stor succes er anvendt mod infektioner, mod sårdannelse og mod slidgigt, hvor det injiceres direkte i leddet. Ozon er en kraftig prooxidant og må derfor ikke indåndes, men skal indsprøjtes direkte i det syge væv. I Danmark er der enkelte tandlæger, som bruger ozon til behandling af caries


Det sidste, det skal nævnes var en forelæsning om ultraviolet belysning af blod. Det foregår ved at man trækker 100ml blod ud med en stor sprøjte. Under denne proces bestråler man blodet når det passerer gennem et fladt glasrør, og igen når man sprøjter blodet tilbage i venen igen. Denne UV-bestråling er prooxidant og anvendes til en lang række sygdomme, men praktiseres mig bekendt ikke i Danmark.


Uden patent, ingen forskning
For den biokemisk interesserede læser kan disse kongresser varmt anbefales, og kan ofte åbne øjnene for nye muligheder. Det er typisk behandlingsmetoder, som ikke kan patenteres, og hermed er de uinteressante for den farmaceutiske industri.Derfor er der heller ikke midler til at præsentere store, forkromede forskningsresultater, så terapierne kan nyde almindelig anerkendelse. Der kan derfor let gå 20-30 år, før sådanne behandlingsmetoder bliver accepteret af det ortodokse sundhedsvæsen, ligegyldigt hvor gavnlige disse måtte være.

Printprint-icon

0 Produkt(er) i din indkøbskurv