Venernes funktion, forebyggelse og pleje

Venesystemet er normalt ikke noget, vi skænker en tanke.

Bare blodet løber ud til hud, hoved og organer, så tænker vi ikke mere på det. Men det skal jo også hjem igen, og hvordan er det nu lige, det er? Få desuden 4 gode og enkle venetips sidst i artiklen.

 

Af Claus Hancke, formand for Vitalrådet

Blodets funktion er blandt andet, at forsyne hjerne, hjerte, bevægeapparat, hud og øvrige organer med ilt, næring og signalstoffer som for eksempel hormoner, neurotransmittere og prostaglandiner. Desuden har blodet flere vigtige immunologiske funktioner, uden hvilke, vi heller ikke kunne overleve.

Men én ting er transporten ud gennem arterierne. Hvad så, når blodet skal hjem? – Altså væk igen fra de organer, muskler, hud, tarme osv., som det netop har forsynet. Ja, så skal blodet transportere kultveilte, affaldsstoffer, andre signalstoffer samt næringsstoffer fra tarmsystemet gennem leveren og op til hjertet igen; ud i lungerne til iltning, og så begynder det hele forfra.

For at dette kredsløb skal fungere hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at der ikke er forkalkning i arterierne, og at venerne fungerer, som de skal.

Venefunktionen er afhængig af venernes placering og opgave i kroppen. Nogle steder er de nærmest i vejen, og har en noget uhensigtsmæssig konstruktion til vor tids moderne, fortyggede fødevarer. Når blodet for eksempel glad løber ned omkring endetarmen, så tror det, at det lige så let kan komme op igen.

Det kan det bare ikke. Der er nogle besværlige veneplexer omkring endetarmen, som ofte forårsager slyngede udposninger i venerne, som vi kalder hæmorroider. Dem kan vi så gå og bøvle med at få fjernet eller give forskellige stikpiller med temporær effekt.

Trapper giver pæne ben

På benene kræver det jo en særlig evne, når blodet skal hjem igen, for så skal det løbe opad. Vand løber som bekendt nedad, men venerne på benene, såvel de dybe som de overfladiske, har nogle klapper, der gør, at blodet ikke kan løbe nedad, men kun opad. Det betyder, at venerne klemmes flade og tømmes opad, hver gang en muskel trykker dem sammen, altså bruges. Og når musklen så slapper af igen, så fyldes venerne nedefra, fordi blodet jo kun kan løbe opad gennem disse veneklapper.  Man skal altså bruge sine muskler i benene. Man skal ud og gå hver dag for at holde sine ben slanke. Eller bruge trapperne i sin bolig. Trapper giver pæne ben.

Gå en tur hver dag

Det er derfor afslørende for ældre mennesker med hævede ben, at hvis deres ben bliver pæne og slanke, når de dagligt går sig en tur et par dage, så må de få for lidt motion til dagligt.

Tør dig vene-venligt med håndklædet

Meget ofte ser man også folk aktivt ødelægge deres veneklapper. Når de har været i bad, så tørrer de sig ved at gnide håndklædet frem og tilbage op og ned ad benene. Og hver gang de kører håndklædet nedad, så presser de med vold blodet den forkerte vej igennem klapperne i de overfladiske vener, hvorved de risikerer at svække vene26. juliklapperne.

Når venerne slår knuder

Hvis veneklapperne ikke fungerer, så kan blodet ikke løbe opad mere. Så får man hævede ben, og på grund af det øgede tryk i venerne, kan de svage steder i de overfladiske vener give efter og bule ud.  Det er det, vi kalder åreknuder.  Et øget tryk i venesystemet kan også forårsages af meget stående arbejde. For når man står meget, så går man ikke. Og kun ved gang, bruges musklerne tilstrækkeligt til, at venepumpen kan fungere ordentligt.

Sådanne åreknuder kan blive endog meget store, danne slyngede klynger og er oftest lokaliseret på underbenene, men kan sidde hele vejen op til lysken.

Forebyg åreknuder

1.      Først og fremmest kan man lade være med at ødelægge sine veneklapper. Så når man tørrer sig efter bad, skal man ALDRIG tørre nedad, men altid opad og kun opad på benene.

2.      Det andet, man skal sørge for, er daglig motion. Man skal bruge sine ben. Hvis man ikke er så heldig at have en bolig med mange trapper, så må man ud og går en tur hver dag. Mindst ½ time.

Behandling af åreknuder

Hvis man først har fået sine åreknuder, så er der også en del, man kan gøre:

1.      Man kan sørge for at tømme benene for væske om natten ved at sove med sengen på skrå, så fodenden er løftet 5-10 cm. Det duer ikke at lægge en skråpude i sengen eller en pude under benene. Det skal være hele sengen, der er på skrå. Man kan eventuelt lægge en mursten under sengebenene i fodenden.

2.      Det andet, man kan gøre, er at spise noget hestekastanje.  Det aktive stof i hestekastanje er aescin, der først og fremmest styrker de små kar, som trækkes sammen, hvorved der ikke siver væske ud i benene. Det mindsker risikoen for hævede, trætte ben med uro og smerter.

3.      For det tredje kan man bruge støttestrømpe for at klemme de overfladiske vener sammen, så blodet tvinges ind i de centrale vener, der stadig har velfungerende veneklapper.

Det samme sker, hvis man lader sig behandle kirurgisk, hvilket kan gøres på forskellige måder. De to mest benyttede metoder er enten at fjerne de overfladiske vener (stripping) eller at ”sprøjte” åreknuderne, hvor man injicerer et stof, der får blodet til at størkne, hvorved venerne går til grunde og absorberes af kroppen som dødt væv.

Sørg for et konstant flow

Det er vigtigt, at der hele tiden er en flow igennem venerne. Blodet må ikke stå stille. Hvis blodet står stille, er der stor risiko for, at det koagulerer, og så er der fare på færde.

Hvis man sidder stille i længere tid, kan blodet stå stille så længe i de store vener i benene, at det risikerer at koagulere og danne et koagel – en klump størknet blod.
Så snart man er færdig med at sidde og herefter rejser sig op og bruger sine ben, så vil denne klump størknet blod løsrive sig og bevæge sig opad lige så langt, som diameteren på venen øges. Og det gør den hele vejen op til hjertet og lige ud i lungerne, og først her bliver karrets diameter mindre igen, og her sætter klumpen sig så fast. Fra en klump størknet blod nede i en vene i et ben, har man nu i stedet fået en blodprop i en lunge. Hvis den er stor nok, er den dødelig. Så man skal sørge for, at blodet ruller rask i venerne.
Bevæg dig på rejsen
Det er specielt et problem på længere busture eller flyveture, hvor man sidder tæt stuvet sammen i mange timer uden at røre sig. Man sætter sig måske endda til at sove.  På sådanne ture er det vigtigt, at man sørger for at drikke rigeligt med vand, og at man mindst en gang i timen går sig en tur op og ned ad gulvet. Man kan eventuelt sørge for at gøre fod-øvelser, medens man sidder på sin plads. Når man bevæger fødderne, bruger man underbenets muskler, hvorved venepumpen aktiveres og blodet cirkulerer frit.  På disse lange ture kan man også supplere hestekastanje med ekstra fiskeolie og derved nedsætte risikoen for blodpropper i benene.
Hvis man har meget stående arbejde, kan man evt. købe sig et par MBT sko med en slags gænge-sål, så man hele tiden er nødt til at bruge musklerne for at holde balancen, når man står stille.

De 4 gode og enkle venetips

Så hvis vi skal summere de gode råd, så er det, at man kan passe på sine vener ved at få
1.      Daglig motion
2.      Drikke et par liter vand hver dag
3.      Tørre sig opad og altid kun opad på benene
4.      Lav venegymnastik, hvor man liggende på ryggen laver cyklebevægelser i luften

Motion, vand og sund fornuft er billigt og kan forebygge mange helbredsproblemer.

 
Claus Hancke
Formand for Vitalrådet
www.iom.dk

 

druckenprint-icon